1. Accept af abonnement og vilkår
1.1 Nærværende abonnementsvilkår (herefter "Vilkår") tiltrædes ved indgåelse af aftalen, ved at anvende IT-løsningen eller ved på anden måde at tilkendegive accept heraf, og gælder mellem BioConnect ApS, CVR-nummer 45 06 69 24, Kvamvej 1 4450 Jyderup (herefter "BioConnect") og kunden (herefter "Kunden"). Denne service er rettet mod business to business.
1.2. Hvis der måtte opstå modstrid mellem nærværende standardvilkår og den indgåede IT-kontrakt har IT-kontrakten forrang frem for standardvilkårene medmindre andet er skriftligt aftalt mellem parterne.
2. Abonnementets varighed og fakturering
2.1 Abonnementet træder i kraft fra fjerdedagen efter underskrift og løber i 12 måneder, hvorefter det automatisk forlænges.
2.2 Første faktureringsperiode løber fra ikrafttrædelsesdatoen jf. pkt. 2.1. og 12 måneder frem. Herefter faktureres årligt forud, medmindre andet følger af særskilt indgået aftale eller særskilte vilkår for det specifikke produkt.
2.3 Nærværende abonnementsaftale er bindende ved aftalens indgåelse og der gælder ingen fortrydelsesret medmindre andet skriftligt er aftale mellem BioConnect og Kunden.
2.4 Nærværende abonnementsaftale kan opsiges af begge parter med 90 dages skriftligt varsel til udløb i udgangen af en måned. Såfremt opsigelsen erlægges inden udgangen af året, vil der ikke ske økonomisk refundering.
3. Abonnementets omfang og anvendelse
3.1 Kunden opnår i overensstemmelse med disse vilkår en ikke-eksklusiv adgang til at anvende BioConnects IT-løsning og valgte tillægsmoduler (herefter under et "Applikationen"), der stilles til rådighed online som SaaS (”software as a service”). Kunden erhverver ikke Applikationen eller en kopi eller del heraf og opnår ikke licens til at afvikle Applikationen undtagen som Software as a Service.
3.2 I selve Applikationen eller på BioConnects hjemmeside findes en oversigt over abonnementstyper og tillægsmoduler. For enkelte funktioner, ydelser og tillægsmoduler kan der være tilknyttet selvstændige betingelser, der skal accepteres i tillæg til disse Vilkår, før de kan anvendes.
3.3 Adgangen til at anvende Applikationen gælder udelukkende for Kunden, og Applikationen må ikke benyttes af tredjemand eller til at foretage databehandling eller til at yde andre ydelser for andre end Kunden. Kunden indestår herfor og har det fulde ansvar.
3.4 Kunden er ikke berettiget til at overdrage abonnementet til tredjemand, hverken helt eller delvist.
3.5 Kunden skal sikre, at deres brug af Applikationen ikke bliver anvendt på en måde, som kan skade BioConnects navn, omdømme eller goodwill, eller som er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.
3.6 Abonnementet indeholder levering af Applikationen til styring af biobrændsel, support og vedligeholdelse af Applikationen samt eventuelle yderligere tjenester, som BioConnect måtte finde nødvendige.
4. Priser og betalingsbetingelser
4.1 Betaling skal ske senest 8 dage netto fra fakturadato.
4.2 Betales abonnementet ikke rettidigt, spærres adgang til Applikationen.
4.2.2 Adgangen til Applikationen åbnes igen efter modtaget betaling, medmindre BioConnect forinden har ophævet abonnementet.
4.2.3 Ved genåbning af adgang til Applikationen jf. pkt. 4.2.2 tillægges et gebyr på 1.500 DKK overfor Kunden.
4.3 Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.
4.4 Kunden accepterer, at fakturaer og rykkere sendt pr. e-mail til den af Kunden opgivne e-mail-adresse skal anses for leverede, når de er afsendt af BioConnect.
6. Kundens data
6.1 Parterne er enige om, at Kunden ejer og kan frit disponere over egne data i Applikationen. Applikationen giver Kunden mulighed for at eksportere alle kartoteker, data mv. via Applikationens eksportfunktion, og Kunden accepterer, at sådan eksport skal gennemføres af Kunden inden abonnementets ophør. I tilfælde af at abonnementet udløber eller ophæves af Kunden, skal BioConnect, hvor rimeligt og kommercielt forsvarligt, tilsigte at give kunden en periode på 10 dage efter ophør, hvor eksportfunktionen kan anvendes.
6.2 BioConnect opbevarer Kundens data i overensstemmelse med gældende lovgivning og kun så længe, det er nødvendigt for at levere vores ydelser.
6.3 BioConnect er berettiget til at opbevare Kundens data efter ophør med henblik på at anvende disse i anonymiseret form til statistik og analyse.
6.4 BioConnect kan i ganske særlige tilfælde, hvor det efter BioConnects vurdering skønnes forsvarligt og rimeligt, for eksempel ud fra en værditabsbetragtning, give tredjemand og myndigheder adgang til Kundes data, herunder i forbindelse med dom, myndighedskrav, Kundens konkurs, eller lignende.
6.5 Kunden accepterer, at BioConnect må benytte deres e-mail til at sende nyheder og informationer om produktet.
6.6 Kunden accepterer at BioConnect inkluderer kundens navn og logo på BioConnects offentlige kundelister, hjemmeside, i pressemeddelelse og andet materiale.
7. Driftsstabilitet
7.1 I tilfælde af nedbrud eller forstyrrelser tilstræber BioConnect at genskabe normal drift hurtigst muligt.
7.2 Planlagte afbrydelser vil fortrinsvis blive placeret i tidsrummet kl. 21.00-06.00 CET. Skulle det blive nødvendigt at afbryde adgangen til Applikationen uden for det anførte tidsrum, vil dette blive varslet forinden i muligt omfang.
8. Ændringer
8.1 BioConnect er berettiget til løbende at foretage opdateringer og forbedringer af Applikationen. BioConnect er ligeledes berettiget til at ændre sammensætning og opbygning af Applikationen og ydelser. Sådanne opdateringer, forbedringer og ændringer kan ske med eller uden varsel, og kan påvirke services, herunder informationer og data uploadet til eller afgivet af Applikationen.
9. Immaterielle rettigheder
9.1 Applikationen og information, der afgives fra Applikationen, undtagen Kundens data, er beskyttet af ophavsret og andre immaterielle rettigheder og tilhører eller er licenseret til BioConnect. Individuelt udarbejdet programmel tilhører ligeledes BioConnect, medmindre andet skriftligt er aftalt. Kunden skal straks give BioConnect meddelelse om enhver aktuel eller potentiel krænkelse af BioConnect immaterielle rettigheder eller uautoriseret brug af Applikationen, som Kunden får kendskab til.
9.2 Der sker ingen overdragelse af immaterielle rettigheder til Kunden.
9.3 I forhold til materiale, der uploades af Kunden og alle Kundens data, giver Kunden BioConnect, og dennes leverandører, en tilladelse og global licens, der er tilstrækkelig til at BioConnect forsvarligt kan afvikle og drifte Applikationen og opfylde sine forpligtelser samt foretage markedsføring overfor Kunden. Kunden indestår for, at det materiale, der uploades, ikke krænker tredjemands rettigheder, og ikke indeholder materiale, der kan virke stødende eller er i strid med relevant lovgivning eller anden regulering.
10. Overdragelse
10.1 BioConnect har ret til at overdrage sine rettigheder og forpligtelser overfor Kunden til koncernforbundet selskab eller tredjemand.
10.2 Kunden accepterer, at BioConnect er berettiget til at anvende underleverandører i alle forhold, herunder til afvikling og drift af systemet, Applikationen og opbevaring af Kundens data.
11. BioConnects ansvar
11.1 BioConnect er ikke ansvarlig for de tredjepartsløsninger, der er tilgængelige og/eller integreres med Applikationen. BioConnect kan således ikke holdes ansvarlig for rigtigheden, fuldstændigheden, kvaliteten og pålideligheden af informationerne og heller ikke resultaterne, som opnås gennem disse tredjepartsløsninger. Tilsvarende kan BioConnect ikke holdes ansvarlig for tredjepartsløsningernes tilgængelighed, sikkerhed eller funktionalitet, herunder for mulige skader og/eller tab forårsaget af tredjepartsløsninger. Det påhviler Kunden at føre bevis for, at et af Kunden lidt tab ikke kan tilskrives tredjepartsløsninger.
11.2 Uanset typen af tab eller ansvarsgrundlaget er BioConnect samlede ansvar beløbsmæssigt begrænset til Kundens betaling i 12 måneder før det ansvarspådragende forholds indtræden. Kunden påtager sig at friholde BioConnect for produktansvarsskader, tredjemands tab og øvrige krav fra tredjemand som følge af Kundens brug af Applikationen.
11.3 Kunden accepterer at skadesløsholde BioConnect mod ethvert krav eller tab, der skyldes produktansvar, tab hos tredjeparter eller ansvar for tredjeparter, i det omfang det hidrører fra Kundens brug af Applikationen.
12. Tavshedspligt og datasikkerhed
12.1 BioConnect behandler alene Kundens data, efter dennes instruks og således ikke til egne, uvedkommende formål.
12.2 BioConnect har tavshedspligt om alle informationer, BioConnect måtte komme i besiddelse af om Kunden, og er ikke berettiget til at videregive sådanne informationer til tredjemand, medmindre sådan information er offentlig tilgængelig, eller hvor BioConnect har fået informationen fra en tredjepart udenfor fortrolighed, eller hvor BioConnect er forpligtet til at videregive informationen ifølge lovgivning eller efter pålæg fra en myndighed eller domstol.
12.3 BioConnect har truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger i Applikationen hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lov om behandling af personoplysninger.
12.4 I det omfang Kunden anvender information, brugernavne eller passwords der vedrører tredjeparts information eller services i forhold til BioConnect, indestår Kunden for, at videregivelse af sådan information og BioConnect behandling af sådan information ikke krænker rettigheder eller aftale med tredjemand. Kunden skal skadesløsholde BioConnect for ethvert tab i forbindelse med denne bestemmelse.
13. Vilkårsændringer
13.1 BioConnect er berettiget til at ændre disse Vilkår i enhver henseende. De til enhver tid gældende Vilkår vil være tilgængelige på BioConnect hjemmeside. BioConnect tilsigter at give rimeligt varsel (1 måned) i forbindelse med enhver ændring, ved opslag på hjemmesiden. Brug af Applikationen efter en ændring af disse Vilkår udgør en accept af sådanne ændrede Vilkår. Det er Kundens forpligtelse løbende at holde sig opdateret i forhold til ændringer af Vilkår.
14. Tvister
14.1 Disse Vilkår er undergivet dansk ret og enhver tvist, der udspringer af abonnementet, herunder disse Vilkår, skal anlægges ved Byretten i Holbæk.
15. Gyldighed
15.1 Disse Vilkår er gyldige fra 23-08-2024 og erstatter tidligere vilkår.